Jeg skulle ikke være kommet hjem. Min mor er fortsat stiv efter halvandet døgn. Og jeg går bare rundt, passivt og venter. Det er dejligt at Albert, min hund, er her. Han gør det hele mere tåleligt. Og heldigvis har jeg også noget at læse i. Men jeg må indse, at det ikke nytter noget at skrive speciale herhjemme. Der er for mange distraktioner, og desuden gør min mors tilstand og hendes tilstedeværelse ikke noget godt for mig.
Jeg har også alkoholikerlivsstil. Ikke dermed sagt, at jeg er alkoholiker, det mener jeg ikke jeg er. Men jeg lever efter alkoholikermønstre. Har dage hvor det hele bare sejler, hvorefter jeg forsøger at samle det op igen, bruger så megen energi på det, at alting sejler igen når jeg ikke orker mere, eller blot føler jeg skal belønne mig selv.
Ansvarsfralæggelse. Jeg vil ikke være en der altid fralægger sig ethvert ansvar for sit eget liv. Jeg skal have styr på min økonomi og på mit speciale. Det er faktisk de vigtigste ting i mit liv lige nu.
Jeg tager tilbage til Kbh imorgen…