De seneste 15 mdr. har været en turbulent tid for mig. Jeg skulle igang med mit speciale, jeg slog op med min kæreste, som jeg elskede/elsker over alt på jorden, og for en gangs skyld, tog jeg ikke ansvar for min mor. Jeg endte dog alligevel i en depression i vinters, en sygdom jeg stadig kæmper med, bevæbnet med psykologbehandling, medicin og gode venner.
Min mor kom i alkoholbehandling sidste efterår, og har været ædru indtil for en ca. 4 uger siden.
Og nu – skal de nok skilles, min mor og P.
Og jeg har besluttet mig for, at mit fokus er MIG. Jeg elsker dem begge to, men nu er det op til dem, hver især og sammen, at finde ud af hvad der skal ske med deres liv. Jeg orker ikke mere. Jeg er i livskrise, men jeg tror jeg ser en vej ud. Jeg er optimist.
