Enela

Jeg føler mig ganske alene. Og trist. Jeg var egentlig i godt humør i går, men så blev jeg sløj og andre komplikationer stødte til, som jeg reagerede stærkt følelsesmæssigt på, og vupti, dykkede humøret. Jeg savner sprudlende Signe. Hende som kan overkomme alt, er med fremme når der sker noget, med en sjov kommentar, som underholder, danser, synger og fik ordnet sine ting til tiden.
Hvad skete der med hende? STOP. Dette blir for deprimerende. Videre i teksten. Farvel for i dag.

Mandag 7/3

Jeg vil i øvrigt gerne skrive noget mere om det at være voksenbarn af en alkoholiker. Der er en masse bøger om emnet, som jeg er i færd med at læse (indrømmet, med store mellemrum), men jeg vil gerne give en art personlig beretning om hvordan mit liv former sig, hvilke tanker jeg ofte har, mine interesser, udfordringer, problemer, skuffelser og sejre.

Jeg okser stadig med specialet. Det er hårdt, nok mest fordi jeg synes jeg bliver mindre og mindre mig selv. Til trods for min uvilje mod at kønsgeneralisere, kunne jeg godt tænke mig at se en undersøgelse af hvordan hhv. døtre, sønner, andre børn/køn af alkoholiske forældre klarer sig senere i livet. Hvilke karrierer de vælger etc.

Jeg skriver igen i morgen. Kan ikke komme i tanke om mere lige nu.

Jeg skulle ikke være kommet hjem

Jeg skulle ikke være kommet hjem. Min mor er fortsat stiv efter halvandet døgn. Og jeg går bare rundt, passivt og venter. Det er dejligt at Albert, min hund, er her. Han gør det hele mere tåleligt. Og heldigvis har jeg også noget at læse i. Men jeg må indse, at det ikke nytter noget at skrive speciale herhjemme. Der er for mange distraktioner, og desuden gør min mors tilstand og hendes tilstedeværelse ikke noget godt for mig.

Jeg har også alkoholikerlivsstil. Ikke dermed sagt, at jeg er alkoholiker, det mener jeg ikke jeg er. Men jeg lever efter alkoholikermønstre. Har dage hvor det hele bare sejler, hvorefter jeg forsøger at samle det op igen, bruger så megen energi på det, at alting sejler igen når jeg ikke orker mere, eller blot føler jeg skal belønne mig selv.

Ansvarsfralæggelse. Jeg vil ikke være en der altid fralægger sig ethvert ansvar for sit eget liv. Jeg skal have styr på min økonomi og på mit speciale. Det er faktisk de vigtigste ting i mit liv lige nu.

Jeg tager tilbage til Kbh imorgen…

Ren meditation

Jeg vil nu dele et af mine yndlingslinks. Det er fra Aalborg Zoos isbjørneområde.

Man har sat to kameraer op således enhver kan sidde hjemme foran sin computer og stene isbjørneharmoni. Det er ren meditation.

Kamera 2 fra isbjørnene i Aalborg Zoo

Om passivitet

Jeg hader at føle mig passiv. At føle mig hensat til ventesalen, hvor jeg så kan sidde og glane til min mor synes hun igen har noget at byde på. Jeg ved godt, at jeg jo bare kan give mig til noget, eller rejse til Kbh igen nu, men jeg har lyst til at snakke med min mor først, mens hun er ædru. Det er hun nok først imorgen, når hun skal arbejde – hun er altid ædru når hun skal arbejde – så jeg må vente til imorgen eftermiddag. I mellemtiden må jeg finde på noget at tage mig til, noget som kan distrahere mig fra min nuværende gidselsituation. Specialet skal jeg forholde mig til, men det blir når jeg kommer væk fra dette giftige miljø, jeg kan ikke forholde mig til det nu.

Musik der afspejler min sjæls tilstand…

Empire Ants af Gorillaz

Oh, joys arise, the sun has come again to hold you
Sailing out the doldrums of the week
The polyphonic prayer is here, it’s all around you
It’s all around you out here

And if the whole world is crashing down on you
Fall through space, out of mind with me
Where the emptiness we leave behind on warm air rising
Those are the shadows far away

The falling of the whole empire, it’s here to hold you
Rolling out and haunted till it sinks

Little memories, marching on
Your little feet working the machine
Will it spin? Will it soar?
My little dream working the machine

Soon like a wave
That pass will fall
Closing in on you
They’re going on

Little memories
Your little feet working the machine
Will it spin? Will it soar?
My little dream working the machine

Soon like a wave
That pass will fall
Closing in on you
They’re going on

Dark Road af Annie Lennox

It’s a dark road
And a dark way that leads to my house
And the word says
You’re never gonna find me there oh no
I’ve got an open door
It didn’t get there by itself
It didn’t get there by itself

There’s a feelin
But you’re not feelin’ it at all
There’s a meaning
But you’re not listening any more
I look at that open road
I’m gonna walk there by myself

And if you catch me
I might try to run away
You know I can’t be here too long
And if you let me
I might try to make you stay
Seems you never realise a good thing
Till it’s gone..
Maybe im still searchin
But I dont know what it means
All the fires of destruction are still
Burnin’ in my dreams
There’s no water that can wash away
This longin’ to come clean
Hey yea yea….

I cant find the joy within my soul
It’s just sadness takin hold
I wanna come in from the cold
And make myself renewed again
It takes strength to live this way
The same old madness every day
I wanna kick these blues away
I wanna learn to live again…

It’s a dark road
And a dark way that leads to my house
And the word says
You’re never gonna find me there oh no
I’ve got an open door
It didn’t get there by itself
It didn’t get there by itself

Jeg har måske en død mor i soveværelset. Jeg tror det ikke, ønsker det ikke. Men jeg er vokset op med aldrig helt at føle mig tryg ved at lade hende være alene… og jeg har været væk en time for at lufte hunden. Jeg må hellere rejse tilbage til København imorgen.

Livskrise

De seneste 15 mdr. har været en turbulent tid for mig. Jeg skulle igang med mit speciale, jeg slog op med min kæreste, som jeg elskede/elsker over alt på jorden, og for en gangs skyld, tog jeg ikke ansvar for min mor. Jeg endte dog alligevel i en depression i vinters, en sygdom jeg stadig kæmper med, bevæbnet med psykologbehandling, medicin og gode venner.

Min mor kom i alkoholbehandling sidste efterår, og har været ædru indtil for en ca. 4 uger siden.

Og nu – skal de nok skilles, min mor og P.

Og jeg har besluttet mig for, at mit fokus er MIG. Jeg elsker dem begge to, men nu er det op til dem, hver især og sammen, at finde ud af hvad der skal ske med deres liv. Jeg orker ikke mere. Jeg er i livskrise, men jeg tror jeg ser en vej ud. Jeg er optimist.

test

hfghkg

Egobesvær

Som voksenbarn (af en alkoholiker) er det ofte et lokkende alternativ til at fokusere på sig selv og egne problemer, at man i stedet kaster al sin energi ind i at fokusere på andre mennesker, det være sig en kæreste, en god ven, problematiske mennesker i ens omgangskreds eller bare nogen hvor der er potentiale for drama på den ene eller anden måde.

Når man skal holde fokus på sig selv og sine ansvarsområder i forhold til en selv, er det altså en hyppig overspringshandling.

Jeg har for nogle måneder siden besluttet mig for at tage en kold tyrker ift. forhold, og…ta da! Det er pissesvært. Det er ikke så svært at holde sig fra at score/påbegynde nyt forhold, men det er sørme svært at fastholde fokus på MOI. Nå, tilbage til studierne.

Fuk

Synes ikke jeg laver andet end være ked af det eller forsøge at glemme min tristesse. Jeg græder meget og overvældende. Forsøgte at cykle på arbejde idag, men måtte vende om da jeg havde hylet hele vejen nedad Sundholmsvej.

Jeg gider ikke være ked af det, men skal acceptere det. Øv. Jeg vil gerne videre, men hænger fast i det kærlighedsfyldte smil (og nu er der åbenbart ingen kærlighed tilbage, hmm).